Tallerken hygge

Der er noget betagende smukt over rundt porcelæn med dekoration.

Rundt omkring i genbrugsbutikker og loppemarkeder ligger der i tusindvis af smukke gamle tallerkner, som kan købes for få kroner. For under 100,- kan du lave den flotteste vægdekoration. Alt efter temperament, farver og årstider kan du skifte tallerknerne på din væg, nogle, eller kun en af gangen.
Som du kan se her, har jeg blomstrede tallerkner oppe da det er sommer, men til efterår skifter jeg nogle af dem ud med tallerkner i gyldne farver og til jul med juletallerkner. På den måde har man en vægdekoration i konstant bevægelse.

Nogle tallerkner er kostbart udsmykket og anvendes især som dekoration. Andre kan bruges som service ved særlige lejligheder. Særlige tallerkner kaldes Platter f.eks. fra B&G og Royal Copenhagen. De var beregnet som julegaver til tjenestefolk, der fik godter på dem. 

Har du lyst til at lave din egen tallerken vægdekoration, er det både nemt og billigt, og så er det sjovt at finde nye tallerkner at skifte ud med.
Man kan hos isenkræmmeren eller på nettet købe tallerkenophæng, dels som spiralophæng, dels som kroge der klæbes bag på tallerknen.

God fornøjelse ;0)

Du vil måske også kunne lide

1 Comment

Skriv et svar til Indret med genbrug og farver – Dagmar Njord Cancel Reply