Jeg hygger mig meget med at lave decoupage. Det er let og hyggeligt arbejde og så er det billigt. Fadet her er lavet af et gammelt bambusfad fundet til kr. 10,- og nogle Anders And blade til kr. 1,- Dertil lidt laklim og en pensel. Her kan alle være med fra barn til gammel.
Det er en sjov gave og rigtig dekorativt og genbrug når det er allerbedst :0)
Start med at rengøre fadet eller hvad du har lyst til at dekorere. Dernæst klipper du de billeder ud af Anders And bladene, som du gerne vil bruge. Her har jeg klippet alle de rosa billeder jeg kunne finde. De findes bedst i Anders And blade fra 1970érne og 1980érne.
Smør laklim på fadet og pensl billederne forsigtigt på. Dup forsigtigt billederne med penslen så de ikke rynker for meget. Når alle billeder er penslet på skal det tørre. Når fadet er helt tørt pensles det med klar lak, dels for at gøre det stærkt i overfladen, dels for at give det en smuk finish. Det er så let. God fornøjelse ;0)
Ingen kommentarer