Toiletruller er aldrig en mangelvare hos os. Jeg gemmer dem, for der er jo altid et eller andet man kan bruge en toiletrulle til.
Som f.eks. til en stjernehimmel og så er de oven i købet ekstremt lette at lave. Stjernerne er skønne i buketter, på julertæer, i vinduet eller på julegaven.
Følg opskriften herunder og bliv stjernelykkelig ;0)
Start med at trykke toiletrullen flad.
Dernæst klippes ca. 1 cm. brede stykker af rullen som vist. Klip hakker i enderne uden at klippe helt ud til kanten. Rullen skal stadig hænge sammen i spidserne.
Lim delene sammen som vist her. Delene skydes ind over hinanden og limes med en klat lim på midten. Først de to stykker og så limes den sidste på i midten af de 2 første.
Dernæst spreayes der lim på begge sider af stjernen og drysses med glitter.
Til sidst bindes en sløjfe samt et stykke bånd. Træk båndet igennem en af stjernens takker og bind en knude. Dernæst limes den lille sløjfe øverst på hakket. Så let er det al lave en stjerne.
God fornøjelse ;0)
Ingen kommentarer