MesterSkaberne Program 1

Så kom vi i gang med MesterSkaberne.

Der er en første gang for alt. Første program, første gang foran kamera, første gang med mikrofon, første gang vi byggede – på tid. Og hold da op hvor var vi stive i betrækket ;0)

Første opgave – et sengebord, bundne materiale var bøger!??? Øh…. godt så. 2,1/2 time, 1-2-3-byg. Og hold da op hvor vi byggede ;0)
Resultatet blev et sengebord, som kan sættes ind over sengen så det passer til en pc, en kop kaffe, morgenmad på sengen…
Bordet er bygget af gamle terrassebrædder, glas fra et gammelt vindue og bogrygge skåret i stykker som mønster på bordpladen. Eneste problem var at det var ustabilt – og det fik vi høvl for ;0)

Anden opgave – byg en seng på 2 dage. Bundne materialer var 1 gammelt skrivebord og en lille kommode. Hhmn… Vi blev enige om at bygge en kombineret seng/sofa/reol/hyggehjørne, og da vi havde lært af problemerne om ustabilitet fra opgave 1 satte vi 13 ben på ;0D Ingen ustabilitet her. Ideskitsen skulle senere vise sig at være uhyre præcis.

Vi har valgt at bruge alle 4 ben fra kommoden samlet i det venstre hjørne. Skufferne valgte vi at skære i 8 stykker for igen at lime de 6 stykker sammen, men nu i et nyt mønster. Det grønne stribede stof havde en mørk grøn side og en lys grøn side. Det blev udnyttet for at bryde længden på sengen. Pudefyld havde vi intet af så vi skar rester fra madrasserne i smulder og brugte det i puderne.

Og her er så resultatet af 2 dages slid og møje – bygget af et gammelt skrivebord, en gammel kommode, genbrugs skumgummimadrasser, stofrester og resterne af en bøtte rød maling. Bogstøtterne i reolen er benene fra skrivebordet. Resten af skrivebordet kom til at følge os, nu som sybord. Som du kan se ligner det færdige møbel vores skitse. Sengen blev bygget som den var tænkt fra begyndelsen, og den var stabil ;0)

Her et link, hvis du vil se eller gense programmet. https://www.dr.dk/tv/se/mesterskaberne/mesterskaberne-2/mesterskaberne-1-8?cid=ekstern_22ir5100&fbclid=IwAR0l1inFboxd4zhf9H2jCZCc9-N3g70Cof9RcxNf9YizV-1CIPvw4dtCtV8

Følg med i næste uge i program 2. På gensyn.    
Anton & Susanne.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar