Det hvide (driv)hus

Drivhus drømme. Drømmen om et drivhus har jeg haft, lige så længe jeg kan huske. For mig er det en kæmpe glæde og et frirum. Jeg elsker at få noget til at gro. At se små mirakler i form af frø udvikle sig fra bitte små til store planter på bare nogle måneder.

I mit drivhus, som med alt andet, er det genbrug, der hersker.
De hvide kurveflet møbler er købt i genbrugsforretninger og sprøjtemalet hvide. Som du måske har opdaget, hvis du har kigget på min blog tidligere, har jeg en svaghed for at købe brugte kurvemøbler og male dem. Det er en billig og, efter min mening, smuk måde at få “nye” havemøbler på.
Også gamle majolica urtepotter er en af mine svagheder. Jeg elsker de gamle fine potter og finder stor glæde i af plante farvematchende blomster i dem.

Jeg har et ambivalent forhold til de gamle kobberplatter. Jeg både elsker og hader dem. Men lige her i drivhuset giver de mening. De står mejestætisk på række i kanten af drivhusvinduerne og reflekterer sollyset på en særlig måde. Sammen med flettede brune pilekurve giver de en særlig hygge.

Puderne er syet af stofrester og sjove, skæve ting har fundet plads rundt om i drivhuset.

I mit drivhus er der gule, orange, grønne og sorte tomater, peber, chilli, basilikum, persille, karry, abrikoser, roser, pelargonier, vin, og div. blomster.

At have et drivhus er et kæmpe privilegium. Det forlænger sæsonen og giver kolossal glæde. I særdeleshed livsglæde ;0).

De runde “rispapirs” lamper er solcellelamper i et materiale, som tåler at være ude. Det betyder at der er lys i drivhuset om aftenen og natten helt uden brug af strøm.

Gamle kobber platter. De ligger alle steder som loppefund, ofte til næsten ingen penge. Vejrbestandige solcelle “rispapirs” lamper sørger for lys i drivhuset ved nattetide, helt uden strøm ;0)

Smukke gamle Majolica urtepotter.

Hjemmesyede puder og hvidsprayet genbrugs kurvesofa.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar