Min næsten daglige søgen efter skæve og sjove ting i genbrugsbutikker, loppemarkeder og bagagerumsmarkeder fører ofte med sig, at der kommer “nye” ting med hjem. Måske for ofte ;0) Men stor var glæden, da jeg fik øje på denne skønne elefantlampe, som med lidt guldspray fra Belton fik nyt liv.
Belton spraymaling er meget let at arbejde med. Men du skal huske kun at spraye i tynde lag. Til gengæld kan du spraye anden gang efter kun 20 min. Herefter må du vente til næste dag inden du sprayer igen. Hvis du sprayer for tykke lag, vil malingen være slem til at løbe, så tålmodighed og tynde lag ;0)
Lampen her er sprayet tre gange. Derudover har lampen fået en ny ledning og står nu og trompeterer i mit køkken.
Lampen er fundet hos Århus Klunserne i Lading. Århus Klunserne er et fantastisk sted, som beskæftigere sig med humanitært arbejde ved salg af genbrugsting. Lige efter mit hjerte.
Ingen kommentarer