Vincent Willem van Gogh, 30 marts 1853-29. juni 1890 (37år)
De 5 mest kendte malerier i verden handler ikke bare om malerier, men i stor grad også om kunsterne bag de berømte penselstrøg. Jeg har valgt at forsøge at finde 5 store genbrugs krukker og lave min fortolkning af hvert maleri udefra alle de fortolkninger der findes på selvsamme maleri. Min fortolkning er således et spejl af alle de fortolkninger, men på en gammel genbrugs krukke.
Alle portrætter på krukken er selvportrætter af Vincent Van Gogh.
Vincent Willem van Gogh var en hollandsk maler. Han er en af de mest betydningsfulde kunstnere i europæisk kunsthistorie. Van Gogh nåede at male ~900 malerier og ~1100 tegninger i en periode på 8 år, inden han døde. Han led af maniodepressiv psykose og befandt sig igennem livet både inden- og udenfor sindssygehospitaler.
”Stjernenatten” er et olie maleri af Vincent Van Gogh og dateret Juni 1889, og er et af verdens 5 mest kendte malerier. Maleriet fremstår med sine stærke blå toner og skarpe penselstrøg på nattehimlen.
Maleriet forestiller den udsigt som Vincent van Gogh havde fra hans værelse i sindssygehospitalet “Saint-Paul-de-Mausole”.
”Starry Night” er at finde hos det anerkendte MoMa (Museum of Modern Art) i New York. I 1998 blev maleriet solgt som værende det dyreste maleri i Van Gogh’s enestående produktion af mesterværker.
Selvportræt ag Vincent Van Gogh
Denne krukke er et loppefund og har en del skader. Jeg valgte netop denne krukke til “Stjernenatten” på grund af de 4 hanke som minder mig om de 4 verdenshjørner og rillerne som forstærker maleriets hvirvlende vinde.
Jeg har forsigtigt slebet skaderne ud med sandpapir og repareret nogle få af dem med sand spartel. Men en af skaderne på foden lod jeg med vilje være fordi jeg godt kan lide at krukken har sin egen historie og DNA. Derefter maler sprayede jeg toppen midnats blå og bunden guld.
Jeg søgte på alle de fortolkninger jeg kunne finde på “Stjernenatten” og printede dem ud på almindeligt printer papir. Derefter klippede jeg alle printene ud og decoupagede dem på krukken med decoupagelim og en pensel. Printene er limet på helt tilfældigt og der hvor jeg syntes det så pænt ud. At decoupage er et hyggeligt puslespil. Da alle print var limet på plads stod krukken og tørrede et døgns tid og derefter fik den 3 lag trælak penslet på, et lag af gangen.
Ingen kommentarer