Karen og den blå hest

Historien om Karen og den blå hest er historien om en pige, som elsker heste. Karen ikke alene elsker heste, hun knuselsker dem og særligt Odin, som er Karens hest.

Egentlig er Odin en smuk rødbrun hest, men… der er noget med symboler i det at lave en kage til en særlig person. For mig er Karen en blå pige.

Blå er oprigtig, tilbageholdende og stille, og kan ikke lide at gøre et stort nummer ud af tingene eller tiltrække for meget opmærksomhed. Blå kan lide at gøre tingene på sin egen måde. Den blå farve er pålidelig og ansvarlig. Den stråler af indre sikkerhed og tillid. Du kan stole på at farven blå kan tage kontrol og gøre det rigtige i vanskelige situationer. Den blå farve har behov for orden og planlægning i sit liv, herunder måden den lever og arbejder på.

Jeg fik betroet den fantastiske opgave at lave en kage til Karens konfirmation og selvfølgelig skulle den lille hest være blå. Jeg var også så heldig at være et af de mennesker, som var indbudt til at fejre hende. Tillykke Karen ;0)

Kagen er lavet med 3 bagte vaniljelagkagebunde, samt en stribet kant som også er bagt af vaniljelagkagebunde. Kagen består af 2 lag, en lag med vaniljekagecreme og makroner og et lag med hindbær/jordbær yoghurt flødemousse. På toppen et lag marcipan samt grønt smørcreme. Chokoladehegnet er lavet af Toms orange grene og limet sammen med smeltet chokolade.

Opskriften på lagkagebunde, sider og hindbærmousse finder du i indlægget https://dagmarnjord.com/stribet-studenterkage/

Den blå hest er modeleret i blå fondant med manke og øjne i sort-hvid fondant. Rul 4 pølser til ben, en stor pølse til krop og en lidt mindre til hoved. To små blå ører modeleres af trekanter. Rul pølser af sort fondant til manke og hale. Det hele samles med lidt vand smurt ud med en pegefinger.

Smørcremen er lavet af 200 gram saltet smør, som piskes cremet og tilsættes 400-500 gram florsukker og lidt citronsaft. Tilsæt grøn frugtfarve. Dernæst sprøjtes græs med en græstylle. Pynt kagen med chokoladehegnet samt tørrede rosenknopper, græs og lidt bladguld.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar