Krokus juletræer med strejf af forår

Krokus juletræerne er egentlig blevet til fordi jeg købte 2 ark med jule glansbilleder og syntes de var så flotte på grøn bund. Derudover havde jeg nogle silkeblomst krokus og kristjørn fundet på et loppemarked liggende og farverne sammen var smukke. Så var kunsten bare at få noget ud af delene og sådan blev Krokus juletræerne til. Jeg er vild med dem. Der er kommet en blanding af vinter og forår ind i dem samtidig med at de næsten danser hen over bordet.

Krokus juletræerne består af glansbilleder, grønt glitterpapir, grønne metal piberensere, en silkeblomst krokus og en kunstig kvist kristjørn. Dertil spraylim, sne glitter og grønt glitter, en limpistol og limstift.

Start med at tegne en skabelon i pap. Tegn en 1/4 cirkel og klip en lille bid af siden så 1/4 bliver lidt mindre end en 1/4 cirkel. Dernæst klippes juletræerne ud med en zigzag saks. Derefter limes glansbillederne på med en limstift.

Smør lim med limstiften langs den ene side og drej juletræet på plads som vist. Brug en saks til at stikke ind i juletræet så du kan trykke limen sammen ved at bruge saksen som modvægt. Der er for lidt plads til at få hånden ind i spidsen.

Klip silkeblomst krokus og blade af buketten og spray dem med spraylim. Derefter drysses med sne glitter.

Form cirkler af piberenserne og flet dem sammen. De er lavet af ståltræd så det er let. Brug limpistolen og lim forsigtigt en krokus på cirklen. Spray med lidt spraylim der hvor Krokusen er limet på og drys med grønt glitter for at dække limen og visuelt for at få Krokusen til at “vokse sammen” med kransen. derefter limes en kvist kunstigt kristjørn på.

Lim det store blad på juletræets top som vist og derefter cirkel kransen. Dæk til sidst påligningen med lidt grønt glitter. Så er dit Krokus juletræ færdigt. God fornøjelse ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar