Forår i mit genbrugs drivhus

Så er det forår. Det er ubeskriveligt dejligt at ordne mit drivhus som har fået “nye” genbrugs møbler. Min skønne drivhus oase er nu møbleret med en rund gammel bambus stol som er en foræring fra en kær veninde som ikke havde plads til den mere. Med et tæppe og nogle puder kom stolen i blomstrende forårs humør. Det fine fletbord er fundet på loppemarked og malet hvidt og skammelen købte jeg billigt af en nabo. En flok brugte pileflet kurve og et rundt bast tæppe fuldender hyggen.

Den gamle skammel trængte til hjælp så jeg skilte den af og malede stellet kongeblåt. Derefter fandt jeg en rest stof i geometriske tern og betrak fod puden som vist på billedet.

De fine potter i mit drivhus er ligeledes genbrugsfund.

Hele indretningen i mit drivhus har kun kostet ca. 500,- kr. Det er billigt og hyggeligt at indrette med genbrug og så passer det på vores miljø ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar