Smukke gamle møbler kan med maling og nye greb blive fantastiske. Der er mange fordele ved at købe genbrug. For det første er det billigere og så er der mulighed for at skabe noget helt unikt. Her har jeg fundet et gammelt fint vitrineskab. Oprindeligt var skabet malet gråt og med små greb med nøgle og låsekasser.
Jeg har valgt at male skabet og rummet i samme rapsgule farve. Det får skabet til at “vokse ud” af væggen og fremhæver/dæmper detaljerne på skabet. Resultatet giver et roligt og samtidig meget spændende indtryk. På samme tid øges fokus på skabets indhold samt krukkerne ovenpå skabet.
Jeg har fjernet låsekasserne og de gamle greb, spartlet hullerne ud og sat nye greb skåret af skiver af sten i stedet. Lågerne bliver holdt på plads af skabsmagneter som er skuret på i stedet for låsekasser. Enkelt og effektfuldt. Genbrug giver mening og så passer det på vores miljø ;0)
Ingen kommentarer