En blomserhave bliver til

Mit største ønske i 50 års gave var en staudehave. Det fik jeg.
Jeg har tegnet haven i klassisk stil med 4 rektangulære bede, en plads i midten og dele hele er forbundet med en pergola. Haven er opbygget med 50×50 fliser, bedene i granitkanter og pergolaen i 4×4 stolper med 10x10mm. rionet. Brugen af 50×50 fliser og opbygningen med granit gør haven rolig, overskuelig og let at vedligeholde. Masimum nydelse og minimum vedligeholdelse.

Der er plantet mange forskellige stauder i bedene, bl.a. dagliljes, solhat, blåkant, roser, sølvlys, bonderoser, sct. hans urt, nelliker, riddersporer, floks, solbrun samt 6 pyramide buksbom(Buxus sempervirens). På pergolaen vokser 2 forskellige klatreroser- himalayan musk og morning dawn.

Efter et år så haven sådan ud. Der er plantet gavmildt og det gav pote. Langs kanten af haven er sat hvide japanske kirsebærtræer.

Efter 2 år havde klatrerosen himalayan musk vokset sig ret stor. Den har en voldsom vækst og dufter helt vidunderligt.

Staudehaven er et af mine yndlingssteder i min have og er et sandt skattekammer af farver og dufte – for både mig og mine skønne naboers bier.

Haven 5 år gammel i 2019.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar