Lav et studenter armbånd med halv ædelsten og studenterhue

Åhhh de smukke unge mennesker……

At blive student er noget ganske særligt. Et studenter armbånd er et særligt minde og du kan lave det selv på en 1/2 time.

Armbåndet er lavet på en memorywire til armbånd, rustfri stål, 0,6 mm., perlerør silver og gold plated brass, metalperler 2,5 mm., jade, rosenquartz, ferskvandsperler, akvamarin, Falke-øje (blå tigerøje), sølvperle med ansigt og Swarovski sten. Dertil har jeg købt den lille studenterhue på nettet.

Start med at trække studenterhuen på og bøj wiren rundt i en lille oval med en tang. Træk en metalperle på, derefter et perlerør, metalperle og så fortsætter du som du synes. Slut af med en metalperle. Hvor mange spiraler armbåndet skal have vælger du selv. Armbåndet her har 7 spiralcirkler. Når du har trukket de perler på, du vil have på din wire, skal du igen bruge tangen og bøje spiralen i en oval og derefter kapper du wiren med en skævbider. Så er dit armbånd færdigt.

Der findes mange forskellige perler og farver. Perlerne brugt her er mellem 0,4 mm. til 1,2 cm.  og koster typisk mellem kr 2,- til kr. 12,- stykket. Du kan også lave dit armbånd med guld perlerør (se tidligere indlæg) og metalperler- eller blande begge dele.

Et skønt minde til en særlig dag ;0) God fornøjelse.

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar