Jeg faldt for denne fine genbrugs figur da jeg syntes den var interessant. Den minder mig om en nautilus og Pac-man i samme figur. Men figuren var også lidt kedelig. Lidt ligesom mad uden salt. Så jeg fandt bladguld og lim frem og gik i gang.
Først penslede jeg lim inden i cirklen og påførte bladguldet lidt af gangen rundt i hele cirklen. Derpå lim i hakket som derefter fik bladguld.
Derefter penslede jeg ned i strålerne og lagde bladguld i de smalle striber. Det er et tidskrævende arbejde at arbejde med bladguld men også hyggeligt. Jeg bruger en lidt bred og smal pensel til at lægge bladguldet på med som vist på foto. Tag små bidder af guldet og læg det forsigtigt på de limede flader. Bladguld vejer meget lidt så du skal arbejde med de ekstremt tynde blade et sted hvor der er helt vindstille for ellers flyver bladene hid og did.
Pensel til påføring af bladguld. Bladguld limes i strålerne.
Da jeg var færdig med guld arbejdet fandt jeg lidt vandbaseret akrylfarve frem. Til at påføre malingen med bruger jeg en lille bid af en opvaske svamp som jeg klipper som vist.
Derefter duppede jeg malingen meget let på figuren med svampen. Hvis man dupper for megen maling på kan den tørres af med en våd klud.
Det er let at ændre figurer eller andre ting som krukker, potter eller andet med lidt guld og lidt maling og genbrugs ting og loppefund får hurtigt nyt liv. Og så er det sjovt ;0)
Før. Efter.
Før. Efter.
Ingen kommentarer