Så nåede vi til program 7 i MesterSkaberne på DR1.
I den lille opgave skulle der ryddes op i kaos i forgangen. Byg en sko-opbevaring så familiens sko er samlet og ikke ligger smidt i bunker lige inden for hoveddøren. Bundet materiale – kasserede duge fra dampvaskerierne. For os var det en dejlig opgave, idet der indgik stof ;0) Det kan aldrig gå galt med stof.
Vi valgte at sy 3 store stofposer foret med miljøvenlige bigbags, som er et stærkt materiale og kan gøres rent med en våd klud. Anton svejsede et flot ophæng, som blev sprøjtet blåt med rester af spraymaling fra vores eventyr mosaikbord.
En nem og enkel løsning som fylder minimalt i gangen. Efter vores mening er der ingen ide i at producere et møbel, som står og fylder i gangen. Om man vælter over hylder eller sko er i princippet det samme. Kunsten er, efter vores mening, helt af rydde gangarealet for forhindringer.
Den store opgave – lav et opbevaringsmøbel til tøj m.m. af en udtjent tørretumbler.
Tjaa det er jo oplagt at man, når tørretumbleren er slidt op tænker, jeg bygger lige et garderobeskab!!!!!!!!!!! eller er det? Jeg tror det ikke. Men det gør vi så bare ;0) Eller bare og bare.
Som altid når Anton og jeg bygger i genbrug gælder det om at anvende så meget genbrug som overhovedet muligt. Det ligger ligesom i konceptet.
Anton havde et ønske om at omdanne den totalt ucharmerende skrotbunke til noget kunstnerisk og organisk og sådan kom ideen om træerne til verden. På genbrugshylderne lå rester af forskelligt stof og så var det jo nærliggende at vi, der har bygget reoler i træ, nu byggede dem i stof.
Vi fik høvl for at have for meget forskelligt stof i vores reol, men da det er genbrugstanken der bærer idegrundlaget og der ikke er så meget af hver stofrest, så bliver det et miks af det der er, og det udtryk kunne vi godt lide.
Vores opbevaringsmøbel fik et eventyrligt og drømmende udtryk og mindede mig om Marrakesh. Det blev det organisk kunstneriske møbel, som vi gerne ville have det og dermed fik vi opløst den tunge og triste tørretumbler.
Processen med at skabe møblet var hård og sjov og vi er meget glade for resultatet.
Anton og jeg takker af og ud af MesterSkaberne for denne gang. Det har været en oplevelse og en dannelsesrejse af dimensioner og noget vi aldrig ville være foruden. Vi har lært, at ALT kan lade sig gøre, og alt lader sig bygge, bare man har et åbent sind og ser muligheder i stedet for begrænsninger.
Vi har været sammen med og under påvirkning af de skønneste og mest kreative hjerner og vi har fået værdifulde venskaber. TAK til alle jer fantastiske mennesker som gjorde det her muligt og troede på os og TAK til dig som har fulgt os og læst vores tanker og historie her på bloggen.
Lur mig om vi måske ikke ses igen i program 8?
Anton og Susanne
Ingen kommentarer