Vanilje syltede rødløg

De lækre vanilje syltede rødløg er nemme at lave. Det tager 20 min. og er gode til alt fra varme retter til salat, pålæg og ost.

Til denne portion er brugt 20 rødløg, 3 dl. eddike, 8 tsk. citronsaft, 2 stænger vanilje, 18 spsk. rørsukker, 3 dl. vand og 25 peberkorn.

Skær alle løgene ud i halve og snit dem i skiver. Flæk vaniljestængerne, skrab kornene ud og bland dem med lidt rørsukker. Put eddike, citronsaft, vand og vanilje-sukker kornene i en gryde og bring det i kog.

Put de skårne rødløg og fordel vanilje skallerne i rene skoldede glas og hæld den kogte blanding i over løgene. Fyld glassene op med kogende vand. Til sidst puttes peberkorn i glassene inden de lukkes. Sæt glassene på køl. De er klar efter nogle timer men bliver bedre af at stå et par dage i køleskabet.

God fornøjelse ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar