Victorianske DIY stjerner

De fantastiske Victorianske stjerner er lette at lave, bare man tager det trin for trin. De består af en flamingo stjerne, brugt dansk-fransk ordbog (kan være en hvilken som helst ordbog), en gammel nodebog, bånd i pastelfarver, laklim, en pensel, en brugt buket kunstige blomster(en buket krokus fundet på et loppemarked), sølv piberensere, lidt ståltråd, lidt lametta, spraylim, sølv- og sneglitter.

Englands Dronning Victoria regerede fra 1837-1901. Det var en tid med store kulturelle og kunstneriske udtryk. Storbritanniens empire strakte sig over hele kloden, og London var en af de mest magtfulde byer i verden. De arkitektoniske stilarter, der udviklede sig eller blev genoplivet under den victorianske æra, var et bevis på den britiske ønske om at finde en unik “britisk” form for arkitektur, der kombineret elegance og ynde med nyeste industrielle tidsalders teknologier og materialer.

Start med at lime trekanter, klippet ud af ordbogen, på flamingo stjernen. Når den er tør (tørrer på en god times tid) klippes lidt ståltråd i ca. 6-8 cm. og klemmes sammen på midten i bidder, som vist.
Tag en stoppenål og stik huller i stjerne-enderne og pres ståltrådsklipsene ind. Lim den til med en lille klat lim med limpistol.

Tag sølvpiberenserne og form dem efter stjernen og lim dem på kanterne med limpistolen, en side af gangen.

Dernæst sprøjtes stjernen med et tyndt lag limspray og sneglitter drysses ud over hele stjernen – gentag på den anden side. Sæt stjernen til tørre i et par minutter. Dernæst spray enderne og ståltråden med et lille forsigtig pift guldspray. Vær forsigtig for der kommer meget spray ud selv ved et forsigtigt tryk på spraydåsen ;0). Lad tørre et par minutter igen.

Klip strimler ud af nodebogen og brug en zigzag saks til at klippe den ene side. Lim enden af strimlen på som vist på billedet. Dernæst drejes strimlen rundt 2 gange mod højre som vist og enden limes på som vist med et lille pop fra limpistolen.

Tag 3 stykker lametta, bøj dem på midten og lim dem på stjernens øverste spids som vist.

Bind to sløjfer som vist, klip enderne skrå, og lim de 2 sløjfer sammen som vist. Lim de sammenlimede sløjfer på spidsen ovenpå lamettaen.

Klip en blomst af buketten og lim den på ind i node snirklen som vist. Spray et lille pift lim på sløjfen og drys sølvglitter på. På billedet lige under kan du se forskellen før sølvglitter (stjernen til venstre) og efter på stjernen til højre. Sølvglitteret samler stjernen og fortsætter ud i lamettaen som sølvstråler.

Åbn blomsten forsigtig og spray forsigtigt lidt limspray ind i blomsterhovedet og drys med sneglitter ind i blomsten. Det kommer til at se ud som om blomsten glitrer af frost.

Så er din Viktorianske stjerne klar til ophæng. God fornøjelse ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar