Toiletruller er der nok af i denne verden og så kan man jo lige så godt bruge dem til noget sjovt i stedet for at smide dem ud. Som her, nytårsraketter og servietringe i muntre farver. De er hurtige og lette at lave.
Du skal bruge toiletruller, sugerør, farvet papir (her crepe papir og glitter papir), serpentiner og stjerner (du kan klippe nogen selv) samt lim (limpistol).
Start med at lime et stykke papir på en toiletrulle som vist. jeg bruger spraylim. Det er let og hurtigt. Når papiret er limet rundt om rullen trykkes enderne ind i rullen som vist.
Dernæst klip en cirkel på 10,5 cm. dia, klip den ud og i lige to store dele. Sno den sammen som vist og lim den.
Smør lim rundt på kanten af toiletrullen og sæt rakettens hoved på. Smør lidt lim på nederste kant og drys lidt glitter på.
Lim sugerøret fast som vist og klip 2 stykker af en serpentin og lim dem fast ved siden af sugerøret.
Lim lidt glitter på som vist og lim så en stjerne på. Så er din nyrårs raket færdig. Det er let. God fornøjelse ;0)
Servietringene er lavet på samme måde som raketten. Men her er der limet en glitter piberenser rundt i kanten. Hver toiletrulle er delt i 3 lige store stykker, ca. 3,2 cm. Det er også let og hurtigt og ser flot ud på bordet.
Ingen kommentarer