Fra containerfund til elegant design

Den grå og triste potte lå i en container og skulle på lossepladsen men jeg kunne lide faconen. Så potten kom med mig hjem. Efter lidt spraymaling, bladguld og lidt genbrugspynt er den ny blevet elegant og helt sin egen. Har du en trist potte så tager det ikke lang tid at give den nyt liv.

Start med at spraymale potten i den farve du gerne vil have. Regn med at potten skal have 3-4 gange. Når potten er tør laver du bladguld dekorationen.

Jeg valgte at prøve at lime bladguldet (designer metal) på med en limstift og det fungerer. Jeg smører lim på der hvor jeg gerne vil have guld. Jeg tager det i flere etaper. Så tager jeg forsigtigt en bid af bladguldet og dupper det på med fingrene. Når det har tørret lidt tager jeg en lille Jensen og pensler det overskydende guld af. Synes jeg der mangler noget guld smører jeg lidt mere lim på og og dupper mere guld på. Lad det tørre og pensel hele potten over med laklim så den kan vaskes uden at guldet går af.

Til dekorationen brugere jeg en stor oasis kugle. Stik en lyseholder øverst i kuglen hvis du vil have lys i dekorationen. Sløjfedekorationen er lavet af 4 sløjfer der er limet oven på hinanden i kryds. Dernæst vikles en ståltråd omkring sløjfens midje og stikkes ind som vist på foto.

Derefter har jeg fundet en masse kogler og en kasse med rester af pynt som er stukket ind i kuglen. Fortsæt til du har dækket hele kuglen. Stik lidt mos ind hvor koglerne ikke helt dækker bunden. Derefter har jeg sprayet nogle pletter og drysset med sneglitter. Fra kasseret til elegant. Genbrug når det er aller sjovest. God fornøjelse ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar