Julebukke og lakridskonfekt.

Noget af det mest julede er julebukken og lakridskonfekten. Lakridskonfekt blev produceret af engelske Bassett helt tilbage fra 1899. Historien om lakridskonfekten er ifølge Bassett at tilbage i 1899 tabte en af deres salgsfolk, en Charlie Thompson, en stor bakke med slikvareprøver foran en kunde, og fik på den måde blandet alt deres slik sammen ved et uheld. Kunden, der eller sikkert havde været meget for at købe, blev fascineret af det flotte mix, og bestilte straks en blanding. Bassets begyndte straks at masseproducere blandingen, der blev meget populær. Den dag i dag er lakridskonfekten ikonisk og et sikkert hit i de danske jule slikskåle.

En julebuk er (nu om dage) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde snore. Tidligere brugtes begrebet fortrinsvis om en person klædt ud som buk, der sammen med andre gik fra hus til hus i juletiden med det formål at få mad og drikke.

Julebukken kendes stort set kun i Norden. Dens oprindelse er ukendt, men skikken er meget gammel, og julebukken er således et af de ældste nordiske julesymboler. Ét bud på julebukkens oprindelse er, at det er et levn fra en gammel vikingeskik med i julemåneden at ofre en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år; andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.

Men her er de så blander sammen, de gamle elskede jule traditioner. Og som du kan se har mine julebukke forelsket sig i Twiggy. De er ikke til at rive væk ;0)

Du vil måske også kunne lide

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar